Aktiviteter

Vi samles ofte til fælleshygge, hvor mange dagligdagsaktiviteter løses i fællesskab, f.eks. tilberedning af maden og avislæsning. Eller vi ser billeder og film, deltager i fælles pausegymnastik, mm. Vi fejrer gerne både beboeres og personalets fødselsdage med kaffe, brød og ”en lille skarp”.

Hver fredag er der ”Husmøde” med kaffe og rundstykker sammen med personalet, hvor vi blandt andet aftaler hvad fællesbeboerkassen skal bruges til. Ønsker du at være med i fællesbeboerkassen, kan du forespørge personalet.

Aktiviteter

I dagligdagen foregår der forskellige aktiviteter, som du kan deltage i, herunder gåture, køreture med centrets bus, udflugter, dans, spil, gudstjeneste mm.

Ligeledes tilbyder aktivitetsafdelingen aktiviteter i fællessalen på Kildedalcentret, hvor du har mulighed for deltagelse. Husets aktivitetstilbud kan ses på månedsplan, der hænger på fælles opslagstavlen.

Sidst opdateret: 21.09.2017